Home Print Kontakt
Helbing

Spørg løs!

Vil du vide mere om Advokatfirmaet Helbing A/S, eller har du lyst til at møde os og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig, er du altid velkommen til at ringe eller kigge ind. Har du imidlertid spørgsmål, du gerne vil have afklaret først, så klik her >

 

Forældremyndighed og bopæl

 

Helbing A/S hjælper dig igennem den sværeste konflikt
af dem alle …


Dine børn er det dyrebareste, du har. Og der findes ikke noget sværere i livet end at skulle undvære
dem i dage eller uger ad gangen. Ufrivilligt. Derfor er spørgsmålet om forældremyndighed også et område, hvor du mere end noget andet har brug for en advokat, der har både hovedet og hjertet på rette sted.


Det første har vi bevist med de resultater, vi har opnået gennem Helbings mere end 60 år i branchen,
hvor vi har markeret os som Fyns nok førende advokatfirma inden for forældremyndighedssager.


Det sidste kan du til gengæld ikke læse dig til på en hjemmeside. Det kan du kun fornemme ved,
at vi sætter os over for hinanden og tager en snak om din situation og dine børn.

 

Efter mødet kan vi give dig et bud på, hvordan du kommer gennem konflikten på den bedst mulige måde,
og hvordan du undgår at gøre børnene til de sikre tabere. Samtidig kan du vurdere med dig selv, om du har tillid til os og har lyst til at betro os løsningen af din sværeste konflikt nogensinde.

 

Lyder det fornuftigt? Så start med at ringe og aftale et tidspunkt for et møde.

 

Telefonnummeret er 66 125 112.


Hvad koster det?

Mange mennesker tror, det koster en mindre herregård at bruge en advokat – og at taxametret tæller fra
det sekund, advokaten tager telefonen.

 

Begge dele er forkerte, for selvom der kan være forskellige meninger om, hvad der er dyrt og billigt,
vil du aldrig ende med ubehagelige økonomiske overraskelser, hvis du kontakter Helbing A/S.

 

Ingen løbske regninger

Ud fra vores første møde laver vi en ordrebekræftelse, der fortæller, hvilken ydelse du vil få, og hvorledes
salæret beregnes.

 

Kort sagt:

Du ved altid på forhånd, hvad du siger ja til. Også i kroner og øre.


Du kan måske få dækket nogle af dine omkostninger

I mange tilfælde kan du få dækket en del af dine omkostninger til advokathjælp via den retshjælpsforsikring,
som er indbygget i de fleste familieforsikringer, husforsikringer, kaskoforsikringer o.lign.


I visse tilfælde er der også mulighed for at få bevilget retshjælp eller fri proces.
Læs mere om retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring her.